Åbent samråd om klagesager på handicapområdet
Udvalg: Socialudvalget
Mødedato: 08-02-2024
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: S-092
Folketingets Socialudvalg har kaldt social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), i samråd torsdag den 8. februar 2024 kl. 13.00 i vær. S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren om at redegøre for Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af 27. december 2023, der viser, at Ankestyrelsen har hjemvist eller omgjort 25.000 klagesager på handicapområdet i perioden 2014-2022.

Derudover vil udvalget høre, hvilken betydning den svære budgetklemme, mange kommuner oplever, har haft for de mange fejlagtige kommunale myndighedsafgørelser på handicapområdet, og hvad regeringen fremadrettet helt konkret vil gøre for at nedsætte antallet af forkerte myndighedsafgørelser på handicapområdet i kommunerne.

Udvalget har endvidere bedt ministeren om at redegøre for, om Danmark lever op til FN's handicapkonvention med så mange fejl i sagsbehandlingen? Der henvises til Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af 27. december 2023, der viser, at Ankestyrelsen har hjemvist eller omgjort 25.000 klagesager på handicapområdet i perioden 2014-2022.


Samrådsspørgsmål L-N er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Trine Lagoni
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Morten Outzen Larsen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Roel Andersen
3337 5535
Send e-mail