Åben høring om det familieretlige system
Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Mødedato: 28-10-2021
Starttidspunkt: 09.30
Sluttidspunkt: 12.00
Lokale: Landstingssalen, Christiansborg
Social- og Ældreudvalget holder en åben høring om det familieretlige system torsdag den 28. oktober kl. 09:30-12:00 i Landstingssalen på Christiansborg.
Formålet med høringen er at belyse problemerne i det familieretlige system, så politikerne får et kvalificeret indblik i, hvordan systemet fungerer, samt viden om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, det kan have for en forælder, når denne mister kontakten til sine børn.

Det er vurderingen, at der er alt for mange enkeltsager, hvor samværsforældre mister kontakten til deres børn, og høringens fokus vil derfor være at få afdækket problemernes omfang og identificere årsagerne til den forringede retssikkerhed på området for samværsforældre.

Oplæg fra eksperter og fagpersoner skal bidrage til at skabe et bedre grundlag for de politiske drøftelser om det familieretlige system, og som kan understøtte det videre arbejde med at styrke retssikkerheden.

Til høringen vil der bl.a. være oplæg fra:
  • Martin Olsen, personlig beretning
  • Tanja Graabæk, advokat, Strauss & Garlich
  • Anni Højmark, retspræsident, Retten i Svendborg
  • Caroline Adolphsen, lektor, cand.jur., ph.d. Aarhus Universitet
  • Ingrid Hartelius Dall, juridisk seniorrådgiver, Børns Vilkår
  • Karen Wung-Sung, advokat, Advokatsamfundet
  • Jacob Buch, vicedirektør, og Lone Tams Gildberg, kontorchef,
    Familieretshuset
Programmet for høringen kan ses her.

Tilmelding


Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Der er begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.
Tilmelding kan ske her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter.

Høringen tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside her. Den vil også kunne findes efterfølgende under "TV fra Folketinget".



Kontakt
Udvalgssekretær
Charlotte Avnsted-Vilman
3337 3648
Send e-mail
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail