Åbent samråd om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile
Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Mødedato: 27-05-2021
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: S-092
Folketingets Social- og Ældreudvalg har kaldt social- og ældreminister Astrid Krag (S) i åbent samråd om ulovlig praksis i det transnationale adoptionssystem. Samrådet finder sted torsdag den 27. maj 2021 kl. 13.00 i lokale S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt social- og ældreministeren kommentere Ankestyrelsens undersøgelse "Mistanke om ulovlige forhold i adoptioner fra Chile til Danmark 1978-1988" fra april 2021. Hertil har udvalget bedt ministeren svare på om ministeren mener, at undersøgelsen i tilstrækkelig grad har afdækket de danske myndigheders ansvar for at opdage og handle på mistanke om ulovligheder, og om der er behov for at gøre yderligere.

Endvidere har udvalget bedt ministeren svare på, hvad ministeren vil gøre for at afdække historiske problemer med det transnationale adoptionssystem og Danmarks rolle i det, samt om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile og andre tidligere problemer i det transnationale adoptionssystem for Danmarks vedkommende, bør give anledning til en generel afdækning af adoptionsområdet med fokus på konsekvenserne af transnational adoption både før og nu.


Samrådsspørgsmålene Æ og Ø er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Charlotte Avnsted-Vilman
3337 3648
Send e-mail
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail
Dokumentdato: 21-05-2021
Modtaget: 21-05-2021

Fortroligt dokument