Åbent samråd om forholdene for anbragte børn og unge
Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Mødedato: 06-05-2021
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: S-092
Folketingets Social- og Ældreudvalg har kaldt social- og ældreminister Astrid Krag (S) i åbent samråd om forholdene med svigt og magtmisbrug på de danske opholdssteder og institutioner for anbragte børn og unge. Samrådet finder sted torsdag den 6. maj 2021 kl. 13.00 i lokale S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministerens svare på, hvad ministerens holdning er til, at nogle børn, der er anbragt udenfor hjemmet, bliver behandlet på den måde, som vi så det i TV2-dokumentaren "Nødråb fra børnehjemmet", når systemet netop har anbragt børnene uden for hjemmet med henblik på at sikre dem en tryg og stabil barndom og ungdom.

Udvalget har hertil bedt ministeren redegøre for, hvordan ministeren mener, at regeringens udspil til Børnene Først, der også lægger op til flere og tidligere anbringelser, vil løse udfordringer med svigt og magtmisbrug over for udsatte børn, når systemet allerede i dag svigter anbragte børn og unge, der beder om hjælp fra systemet ved at anmelde vold og magtanvendelser.


Samrådsspørgsmål V og W er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Charlotte Avnsted-Vilman
3337 3648
Send e-mail
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail