Åbent samråd om tilsynet med kommunerne
Udvalg: Social- og Ældreudvalget
Mødedato: 25-02-2021
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: S-092
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i åbent samråd om hvorvidt tilsynet med kommunerne er tilstrækkeligt. Samrådet finder sted torsdag den 25. februar 2021 kl. 13.00 i S-092 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om det er regeringens holdning at tilsynet med kommunerne er tilstrækkeligt. Hertil har udvalget bedt ministeren svare på følgende:

om regeringen vil kigge nærmere ind i sagen om Lyngby Kommunes viceborgmester, der solgte en grund til et privatfirma, der leaser dyre biler og herefter selv fik lov til gratis at køre i Ferrari i over et år, indtil en journalist kontaktede ham, idet der henvises til artiklen "Solgte grund til bilkonge: Så kørte viceborgmester Ferrari", bragt på ekstrabladet.dk den 28. februar 2020,

om regeringen vil følge op på sagen om Fredericias tidligere borgmester, der kontakter og presser salgschefen i kommunen for at sikre sig en kommunal byggegrund længe før, grunden kom til salg, herunder redegøre for, om regeringen planlægger initiativer, der kan stoppe denne adfærd i fremtiden, idet der henvises til artiklen "Afsløring: Skandale-borgmester pressede embedsmand i sag om grundkøb", bragt på ekstrabladet.dk, den 12. januar 2021,

om det er lovligt, som det er gjort af en centerchef i Guldborgssund Kommune, at udstikke en instruks til hver enkelt medarbejder om, at de skulle spare 100.000 kroner på deres sager eksempelvis ved at sende et anbragt barn tilbage til den familie, de var blevet fjernet fra og herunder, hvad regeringen planlægger at gøre for at undgå lignende situationer, idet der henvises til artiklen "Chef i kommune gav ulovlig instruks: Spar 100.000 på udsatte børn", bragt på TV2east.dk den 19. januar 2021.

Samrådsspørgsmål M er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Trine Lagoni
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Morten Outzen Larsen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Roel Andersen
3337 5535
Send e-mail