Udvalget ønsker med høringen at få belyst og
drøftet konsekvenserne af, at uddannelsesstatistikken i den
kommunale udligningsordning ikke har været opdateret i
perioden 2006 til 2018, herunder hvilken betydning dette har for
den interne fordelingsnøgle mellem kommunerne, og hvilke
økonomiske udfordringer og tendenser der kan være for
kommunerne i landdistrikter og yderområder. Endelig
ønsker udvalget at blive klogere på, hvilken effekt en
økonomisk engangskompensation, der rækker to år
tilbage, vil have for de kommuner, som har tabt på, at
uddannelsesstatistikken ikke har været opdateret.
På høringen vil der bl.a. være oplæg
ved borgmestre og eksperter.
Programmet kan læses
her.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal
pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Tilmeld dig
her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time, inden høringen starter.
Det er tilladt at optage lyd og billeder under
høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre
høringens afvikling i øvrigt. Høringen
tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets
hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende
under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt
på Folketingets tv-kanal.