Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvilke
konsekvenser det vil have for lokalmiljøerne, som regeringen
angiveligt har som mål at styrke, hvis de små
frivillige- og idrætsforeninger tvinges til at udlicitere
deres cafesalg, og de ikke længere kan sælge en
sodavand og en pølse fra en bod, når man tænker
på, at det i forvejen er svært at drive mindre cafeer i
mange sportshaller og medborgerhuse
Endvidere har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvilke
økonomiske konsekvenser det vil have for idræts- og de
frivillige foreningerne, hvis de tvinges til at udlicitere deres
cafesalg, og de ikke længere kan sælge en sodavand og
en pølse fra en bod både i forhold til den almindelige
drift af foreningerne, deltagelse i stævner, rejser m.m.,
samt hvordan opstramningerne på foreningernes cafesalg
harmonerer med den nationale civilsamfundsstrategi, der har som
mål at styrke frivillighedskulturen og de frivillige
organisationers almindelige virke.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kirsten Normann Andersen (SF).