Åbent samråd om kvaliteten på private opholdssteder og bo- og aktivitetstilbud til handicappede
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Mødedato: 20-09-2018
Starttidspunkt: 12.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 1-133
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har kaldt børne- og socialminister Mai Mercado (KF) i samråd om kvaliteten på private opholdssteder og bo- og aktivitetstilbud til handicappede. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 20. september 2018 kl. 12.00 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har spurgt, hvordan børne- og socialministeren vil sikre kvaliteten på private opholdssteder og bo- og aktivitetstilbud for handicappede og udsatte borgere, så de mennesker, der bor på eller benytter tilbuddene, ikke kommer i klemme i de tilfælde, hvor Socialtilsynet beslutter at lukket et tilbud pga. f.eks. svigt, dårlig ledelse og manglende faglighed.

Udvalget har endvidere spurgt ministeren, om de mange problemer på private opholdssteder og bo- og aktivitetstilbud for handicappede og udsatte borgere har givet ministeren anledning til at genoverveje regeringens målsætning om at sætte endnu mere turbo på konkurrenceudsættelsen på socialområdet.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Trine Lagoni
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Morten Outzen Larsen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Roel Andersen
3337 5535
Send e-mail