Formålet med høringen er at få viden om,
hvorvidt de store ændringer i strukturen på
socialområdet fortsat sikrer høj specialiserede
tilbud, rådgivning og praksis for mennesker med handicap.
Hvordan sikrer vi, at ny forskning bliver til nyttig viden for
mennesker, der har behov for specialiserede tilbud som følge
af et handicap, og hvordan sikrer vi, at den teknologiske udvikling
kommer denne gruppe til gode?
Se programmet for dagen her.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
tirsdag den 16. maj kl. 10. Der er et begrænset antal
pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Tilmeld dig her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage
lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at
forstyrre høringens afvikling i øvrigt.
Høringen tv-optages og vil blive vist live her på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.