Høringen
sætter fokus på værdien af den tidlige
børneindsats, og hvorfor det er vigtigt at lægge
fundamentet for at give børn de bedste livschancer i barnets
første leveår.
Høringen vil bl.a. belyse, hvordan tidlig indsats over for
børn i alderen 0-6 år kan mindske betydningen af
social baggrund, påpege udfordringer med at opspore
mistrivsel hos små børn og give bud på
indsatser, der kan fremme børns læring og sociale
mobilitet.
Der vil til høringen være oplæg af bl.a.:
• Lillian
Bondo, formand, Jordmoderforeningen
• Anna-Katherine Højland, jordemoder og psykolog.
• Lisbeth Trille G. Loft, assisterende professor, Sociologisk
institut, Københavns Universitet
• Mette Skovgaard Væver, PhD, Associate Professor,
Copenhagen University Babylab
• Per Schultz Jørgensen, professor emeritus,
dr.phil.
• Dorthe Fischer, næstformand, Fagligt Selskab for
Sundhedsplejersker
• Elisa Bergmann, formand, BUPL
• Jane Weltz, leder, Eksperimentalinstitutionen
• Niels Christian Barkholt, Næstformand, Dansk
Socialrådgiverforening
• Charlotte Vindeløv, Socialrådgiver
Høringen er
åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også
for pressen). Tilmelding skal ske senest tirsdag den 9. maj kl. 10.
Der er et begrænset antal pladser til høringen, og
pladserne vil blive fordelt efter først til
mølle-princippet.
Gæster i
Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i
besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det
anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden
høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder
under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre
høringens afvikling i øvrigt. Høringen
tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets
hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende
under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt
på Folketingets tv-kanal.