Åbent samråd om tabt arbejdsfortjeneste - Bemærk ny dato
Udvalg: Socialudvalget
Mødedato: 14-06-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-080
Folketingets Socialudvalg har kaldt socialminister Benedikte Kiær i samråd om de planlagte ændringer i reglerne for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Samrådet er åbent for alle og finder sted mandag den 14. juni 2010 i vær. 2-080 på Christiansborg. Samrådet starter kl. 10.00. Bemærk ny dato og tidspunkt.

Udvalget har bedt socialministeren om at redegøre for konsekvenserne af de planlagte ændringer i reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, for mulighederne for familier med handicappede børn for fremover at kunne passe deres egne børn, frem for at der skal iværksættes andre tilbud til børnene og deres familier.

Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for konsekvenserne af de planlagte ændringer i reglerne om tabt arbejdsfortjeneste for andre tilbud til handicappede børn, herunder om de vil medføre behov for øget kapacitet, og hvordan de vil påvirke ventelisterne til f.eks. døgntilbud, specialbørnehaver mv., og hvilke merudgifter kommunerne forventes at få i den forbindelse.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Trine Lagoni
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Morten Outzen Larsen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Roel Andersen
3337 5535
Send e-mail