Åbent samråd om fejlagtige opkrævninger af grundskyld udsendt af Vurderingsstyrelsen
Udvalg: Skatteudvalget
Mødedato: 02-05-2024
Starttidspunkt: 11.15
Sluttidspunkt: 11.15
Lokale: 2-145
Folketingets Skatteudvalg har kaldt skatteminister Jeppe Bruus (S) i samråd. Samrådet finder sted torsdag den 2. maj 2024, ca. kl. 11.15 i lokale 2-145 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for de fejlagtige opkrævninger af grundskyld udsendt af Vurderingsstyrelsen, der betyder, at nogle boligejere er blevet opkrævet boligskat for deres naboers grunde og er blevet bedt om selv at indkræve denne skat hos naboerne. Udvalget har endvidere bedt ministeren oplyse, hvor mange tilfælde ministeren er bekendt med. Herudover har udvalget spurgt ministeren, hvordan ministeren vil sikre, at de berørte borgere får deres fejlagtigt opkrævede skat retur med tilbagevirkende kraft. Ministeren er desuden blevet spurgt, hvordan ministeren vil sikre, at noget lignende ikke gentager sig i fremtiden.

Der henvises til artiklerne "Gitta skal betale sine 13 naboers boligskat på grund af misforståelse", www.tv2fyn.dk, den 13. marts 2024 og "'Helt off' at folk må opkræve boligskat hos naboerne, siger minister. Men det er ikke myndighedernes fejl", www.dr.dk, 12. marts 2024.

Samrådsspørgsmål N er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Kontakt
Udvalgssekretær
Thea Halse
3337 3194
Send e-mail
Udvalgssekretær
Neel Christina Grønlund
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Jette Marlene Hansen
3337 5532
Send e-mail