Ekspertmødet afholdes som opfølgning på
vedtagelsen af lovforslag nr. L 73, der giver Skatteforvaltningen
hjemmel til at indsamle og samkøre data fra andre offentlige
myndigheder og offentligt tilgængelige kilder med det
formål at udvikle machine learning- og analysemodeller, der
skal målrette, understøtte og effektivisere
Skatteforvaltningens kontrolmuligheder.
Hjemlen har vakt bekymring, da flere mener, at den er for bred
og uden et specifikt formål. Flere mener også, at der
kan være retssikkerheds- og persondatamæssige problemer
ved hjemlen. Formålet med ekspertmødet er at lade en
række interessenter udlægge deres bekymringer ved
loven. Desuden vil skatteministeren redegøre for den
forventede brug af hjemlen.
Programmet for ekspertmødet kan findes her.
Ekspertmødet er åbent for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest d. 16. marts 2022 kl. 12.00. Der er et begrænset antal
pladser til ekspertmødet, som vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Tilmelding til ekspertmødet kan ske her.
Gæster kommer ind på Christiansborg via Folketingets
besøgsindgang (til højre for hovedindgangen), hvor
man skal igennem Folketingets sikkerhedskontrol. Det anbefales at
møde op ca. en halv time inden høringen
starter.
Mødet bliver tv-transmitteret og vist live
på Folketinget hjemmeside. Den vil også kunne
findes efterfølgende under "TV fra Folketinget".