Skatteudvalget har for det første bedt ministeren
redegøre for sin holdning til, om forskningsordningen
fungerer efter hensigten. Dette kommer af, at 50 ud af de 800
danskere, som er på ordningen og dermed kun betaler 32,84
pct. i skat, tjener mere end 7 mio. kr. om året, og når
bankdirektører og fodboldspillere kan benytte ordningen. Der
henvises til artiklen "SF angriber Danske Banks nye
direktør: "Det er så åbenlyst misbrug"" bragt i
Netavisen Pio den 28. april 2021.
For det andet har Skatteudvalget bedt ministeren vurdere, om det er
hensigtsmæssigt at blande meget forskellige jobfunktioner,
herunder flere som intet har med forskning at gøre, under
forskerskatteordningen.
Samrådets sidste spørgsmål lægger op til
en redegørelse af, hvilke initiativer ministeren vil
iværksætte for at stramme forskerskatteordningen,
således at den reelt målrettes forskere, herunder om
der kommer et loft over den årlige indtægt, for hvilken
man kan benytte ordningen.
Samrådsspørgsmål Y, Z og Æ er stillet
efter ønske fra Karsten Hønge (SF).