Åbent samråd med skatteministeren og erhvervsministeren om støtte til virksomheder med forbindelser til skattely
Udvalg: Skatteudvalget
Mødedato: 26-08-2020
Starttidspunkt: 12.00
Sluttidspunkt: 12.00
Lokale: S-092 og via Teams
Folketingets Skatteudvalg har kaldt skatteminister Morten Bødskov (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) i samråd om støtte til virksomheder med forbindelse til skattely. Samrådet finder sted i vær. S-092 og via Teams onsdag den 26. august 2020 kl. 12:00

EU-Kommissionen vedtog den 14. juli 2020 en anbefaling til medlemslandene om at gøre statslig økonomisk støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til lande på EU's sortliste over skattelylande. I lyset af denne anbefaling har udvalget bedt ministrene redegøre for, hvordan regeringen nu tolker EU-retten med hensyn til at give støtte til virksomheder med forbindelser til skattely.

Endvidere har udvalget bedt ministrene redegøre for, hvorvidt regeringen har tænkt sig at følge EU-Kommissionens anbefaling om at gøre al støtte - herunder statsstøtte undergivet EU traktatens statsstøtteregler - betinget af fravær af forbindelser med sortlistede skattely uden andre undtagelser end dem, som Kommissionen selv angiver, at landene bør fastsætte, og uden de undtagelser, som landene efter Kommissionens anbefaling kan fastsætte.

Samrådsspørgsmål Y og Z er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Kontakt
Udvalgssekretær
Thea Halse
3337 3194
Send e-mail
Udvalgssekretær
Neel Christina Grønlund
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Jette Marlene Hansen
3337 5532
Send e-mail