Skatteudvalget har bedt skatteministeren redegøre for,
hvad han vil gøre - foruden øget kontrolindsats -
for, at hjælpepakkerne fra staten ikke ender hos
virksomheder, der benytter sig af skattely. Endvidere har udvalget
bedt skatteministeren om at oplyse, hvilke initiativer regeringen
vil tage i EU for at komme problemerne med interne skattely til
livs. Endelig har udvalget bedt begge ministre redegøre for,
hvilke juridiske muligheder inden for EU-retten, som regeringen
ønsker at benytte sig af med henblik på at
undgå, at hjælpepakker kan ende hos en dansk
virksomhed, som er kontrolleret (direkte eller indirekte) af en
ejer med base i et land på EU's sortliste over
skattely.
Samrådsspørgsmål U og V er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF) og Halime Oguz (SF).
Samrådsspørgsmål X er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).