Skatteudvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorfor
SKAT ikke stoppede refusionen af udbytteskat efter, at SKAT modtog
oplysninger fra Storbritannien i juni 2015 om mulig svindel med
refusion af udbytteskat. Ligeledes har udvalget bedt ministeren
redegøre for, om man vurderede at benytte muligheden for at
tilbageholde refusionen af udbytteskat i op til 6 måneder, da
man modtog oplysningerne fra Storbritannien.
Samrådsspørgsmål O og P er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).