Åbent samråd om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms
Udvalg: Skatteudvalget
Mødedato: 02-02-2017
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 11.35
Lokale: 2-080
Skatteudvalget har kaldt skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms og Statsrevisorernes kritik heraf. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 2. februar 2017 kl. 10.30 i værelse 2-080 på Christiansborg.

Skatteudvalget har bedt skatteministeren redegøre for, hvordan ministeren vil imødekomme den kritik Statsrevisorerne er kommet med i beretning nr. 7/2016 om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms.

Det fremgår af beretningens side 23, at: "Hvert årsværk i Udbetalingskontrollen har i gennemsnit reguleret for 27 mio. kr. i 2015." Udvalget har på den baggrund bedt ministeren redegøre for, hvor mange ekstra årsværk ministeren vil tilføre SKAT.

Endvidere er ministeren blevet bedt om at redegøre for, om ministeren mener, at det er realistisk, at SKAT kan sikre, at kritikpunkterne imødekommes med de 20 prioriterede årsværk i 2017, der fremgår af ministerens 17-punktsplan: "Styrket indsats på momsområdet - fra revisionsanbefalinger til handling" offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside den 16. december 2016.

Endeligt er skatteministeren blevet bedt om at redegøre for, om regeringen fortsat ikke ønsker at øge antallet af ressourcer til kontrol på bl.a. momsområdet.

Samrådsspørgsmål V-X er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Samrådsspørgsmål Y er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Thea Halse
3337 3194
Send e-mail
Udvalgssekretær
Neel Christina Grønlund
3337 5556
Send e-mail
Udvalgsassistent
Jette Marlene Hansen
3337 5532
Send e-mail