Udvalget har bedt skatteministeren om at redegøre for
sagsbehandlingstiderne ved SKAT Økokrim og samarbejdet med
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
(SØK) og politiet og de deraf følgende
sagsbehandlingstider.
Udvalget har bedt justitsministeren oplyse, hvorvidt der er givet
strafnedsættelser ved domstolene som følge af lange
sagsbehandlingstider.
Skatteministeren er endvidere bedt om at redegøre for
udviklingen i sagsbehandlingstiderne i skatte-, vurderings- og
motorankenævn, Landsskatteretten og for bindende svar hos
SKAT, opfyldelse af måltal for svartider på
telefonopkald, mailhenvendelser og kundetilfredsheden.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra medlemmer af Skatteudvalget Torsten Schack
Pedersen (V) og Troels Lund Poulsen (V).