Åbent samråd om reklameafgiftsloven
Udvalg: Skatteudvalget
Mødedato: 01-03-2013
Starttidspunkt: 08.00
Sluttidspunkt: 08.00
Lokale: 2-080
Skatteudvalget har kaldt skatteminister Holger K. Nielsen og kulturminister Marianne Jelved i samråd om reklameafgiftsloven. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 1. marts 2013 i værelse 2-080 på Christiansborg. Samrådet starter kl. 8.00 og tv-optages.

Udvalget har bl.a. bedt ministrene om at redegøre specifikt for hvilke EU-retlige problemstillinger, der er forbundet med at lade månedsaviser være omfattet af fritagelsen for reklameafgift, og om det i forhold til undtagelse for reklameafgift er et krav fra EU's side for ikke at være i konflikt med statsstøttereglerne, at der anvendes lige præcis kriterierne i definitionen af ugeblade i Ugebladspuljen under Kulturministeriet.

Udvalget har desuden bedt kulturministeren om at redegøre for, i hvilket omfang definitionen af ugeblade i Ugebladspuljen er godkendt af Kommissionen og oplyse, hvilke kriterier i definitionen af ugeblade, der ville kunne ændres uden at komme i konflikt med statsstøttereglerne. Skatteministeren er endvidere bedt om at oplyse, om han vil tage initiativ til at afklare, om EU ville kunne godkende en lempelse af frekvenskravet i reklameafgiftsloven, så månedsaviser ville kunne omfattes af afgiftsfritagelse i lighed med ugeaviser.

Skatteministeren er herudover bedt om at redegøre for, på hvilken baggrund regeringen vurderer, at det nordiske miljømærke Svanen og FSC-mærket ikke ville kunne omfattes af den lempeligere reklameafgift på grund af EU-regler.

Reklameafgiftsloven (L 50) blev vedtaget af Folketinget den 14. december 2012.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Skatteudvalget Jan E. Jørgensen (V).

Kontakt
Udvalgssekretær
Thea Halse
3337 3194
Send e-mail
Udvalgssekretær
Neel Christina Grønlund
3337 5556
Send e-mail
Udvalgsassistent
Jette Marlene Hansen
3337 5532
Send e-mail