Åbent samråd med skatteministeren om Vurderingsankenævnets formand
Udvalg: Skatteudvalget
Mødedato: 06-02-2014
Starttidspunkt: 10.00
Lokale: 2-080
Skatteudvalget har kaldt skatteminister Morten Østergaard (R) i samråd om Vurderingsankenævnets formand. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 6. februar, 5 minutter efter afstemningerne, dog tidligst kl. 10.00, i værelse 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for sagen, hvor formanden for Vurderingsankenævnet, Bjarne Øverås, har givet fortrolige oplysninger om virksomheder til pressen.

Ministeren er også blevet bedt om at oplyse, hvorfor formanden for Vurderingsankenævnet ikke er blevet politianmeldt, og om det er normal praksis i Skatteministeriet, at man ikke politianmelder ansatte, der rettes mistanke imod.

Endelig er ministeren blevet bedt om at redegøre for, hvorfor udnævnelsen af formanden for Vurderingsankenævnet ikke er blevet tilbagekaldt.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se kontaktinformation i boksen til højre på siden.

Kontakt
Udvalgssekretær
Thea Halse
3337 3194
Send e-mail
Udvalgssekretær
Neel Christina Grønlund
3337 5556
Send e-mail
Udvalgsassistent
Jette Marlene Hansen
3337 5532
Send e-mail