Udvalget har bedt ministeren oplyse baggrunden for regeringens
beslutning om at udskyde de politiske forhandlinger om et nyt
ejendomsvurderingssystem til efteråret 2016, og herunder
hvilken sammenhæng det har til regeringens 2025-plan.
Ministeren er endvidere bedt om at redegøre for, hvilken
betydning beslutningen vil få for boligejernes adgang til at
klage over de udskudte vurderinger, for deres rabat på de
forlængede 2011-vurderinger og for fastfrysningen af
grundskylden. Endeligt bedes ministeren vurdere risikoen for
yderligere udskydelse af forhandlingerne.
Samrådsspørgsmål P-R er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).