Skatteudvalget har, med henvisning til en analyse fra FSR -
danske revisorer, bedt skatteministeren redegøre for,
hvordan stigningen i antallet af virksomheder, der fravælger
revision, påvirker skattegabet og SKATs kontrolmuligheder
over for disse virksomheder. Under henvisning til Statsrevisorernes
beretning, hvori det fremgår, at SKATs kontrolindsats over
for små og mellemstore virksomheder ikke er
tilfredsstillende, at over halvdelen har fejl i selvangivelsen, og
at virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko er faldet markant, har
udvalget bedt ministeren svare på, hvordan ministeren vil
sikre, at denne situation ændres.
Samrådsspørgsmål AJ og AK er stillet efter
ønske fra Jeppe Bruus (S).