Vil ministeren oplyse, hvor meget arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag) årligt siden 2020 har bidraget med til de offentlige finanser sammenholdt med de udgifter, der finansieres gennem AM-bidraget, herunder besvare følgende:
- Dækker arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent de udgifter, der skal dækkes af bidraget, eller er der et overskud/underskud?
- Vil det være muligt at gøre AM-bidragsprocenten flydende, så procentsatsen ændres i takt med at udgifterne, der finansieres af AM-bidraget, går op og ned eksempelvis med ledigheden?
- Er personer på overførselsindkomster, der ikke betaler AM-bidrag, berettiget til ydelser som finansieres af AM-bidraget?
- Er personer, der fortsætter på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen og som betaler AM-bidrag af deres lønindkomst, berettiget til ydelser finansieret af AM-bidraget i tilfælde af ufrivillig ledighed?