Udvalget har bedt ministrene om at redegøre for den
måde demensramte behandles i retssystemet, hvor en demensramt
ved dom kan ende med at blive anbragt på en psykiatrisk
afdeling, som ikke nødvendigvis har de fornødne og
nødvendige kompetencer og ressourcer til at pleje og
behandle demensramte mennesker, og blive pålagt at betale
sagsomkostningerne.
Udvalget ønsker også at høre, hvad regeringen i
givet fald agter at gøre for at afværge sådanne
situationer fremover.
Samrådsspørgsmål N er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt, (SF).