Åbent samråd om grænsekontrol og bandekriminalitet begået af svenske kriminelle
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 24-10-2024
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 11.45
Lokale: 2-080
Retsudvalget har kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd grænsekontrol og bandekriminalitet begået af svenske kriminelle. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 24. oktober 2024, kl. 10.15-11.45 i værelse 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil tage i brug for at imødegå situationer, hvor bandegrupperinger hyrer svenske kriminelle til at udføre kriminalitet i Danmark og hvilke foranstaltninger regeringen har sat i værk, siden den første gang blev bekendt med, at kriminelle grupperinger hyrer svenske kriminelle til at begå kriminalitet i København.

Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvorfor regeringen afskaffede grænsekontrollen til Sverige i maj 2023, og om regeringen anerkender, at grænsekontrol er nødvendig for at imødegå den stigende grænseoverskridende kriminalitet, som truer Danmark.

Yderligere har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvorfor regeringen tidligere mente, at den nuværende bandepakke var tilstrækkelig til at løse bandekonflikten, og hvorfor der nu indkaldes til forhandlinger.

Samrådsspørgsmål A-D er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD), Peter Skaarup (DD) og Mai Mercado (KF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Schwaner
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail