Åbent samråd om genskabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 15-09-2023
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 15.00
Lokale: 1-133
Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd. Samrådet finder sted tirsdag den 22. august kl. 10.30 på Christiansborg.

Forsvarsministeren er blevet bedt om at forklare, hvorfor Forsvarsministeriet fremlagde misvisende oplysninger i en pressemeddelelse den 7. december 2021 vedrørende Forsvarets Efterretningstjenestes og herunder Center for Cybersikkerheds muligheder for at genskabe de slettede sms-beskeder fra minksagen.

Justitsministeren er blevet bedt om at redegøre for Justitsministeriets og justitsministerens kendskab til og rolle i fremlæggelsen af oplysningerne om Forsvarets Efterretningstjenestes og Center for Cybersikkerheds muligheder for at genskabe de slettede sms-beskeder fra minksagen.

Derudover udbeder udvalget sig svar på, hvordan regeringen vil tage kontakt til andre relevante eksterne partnere såsom internationale virksomheder og efterretningstjenester, hvis det skulle være nødvendigt for at genskabe de slettede sms-beskeder i minksagen.

Endelig er begge ministre blevet bedt om at redegøre for overvejelserne om at inddrage eller orientere Folketinget og Minkkommissionen i beslutningen om ikke at stoppe sletningen af den del af FE's data, der potentielt kunne indeholde de slettede sms-beskeder fra minksagen, herunder redegøre for hvilke ministre og ministerier, der var inddraget i overvejelserne og beslutningen.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Steffen Larsen (LA), Mai Mercado (KF) og Peter Skaarup (DD)

Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Schwaner
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail