Åbent samråd om organisationen ’Team Dawah’
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 16-12-2021
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 11.45
Lokale: 2-080
Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om organisationen ’Team Dawah’. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 16. december 2021 kl. 10.15 i værelse 2-080 på Christiansborg.

Ministrene er blevet bedt redegøre for, om de vil tage initiativ til at forbyde organisationen "Team Dawah", henset til at i hvert fald fem medlemmer af Team Dawah er dømt for eller under anklage for at ville begå terror, anskaffe sig materiale til at lave bomber eller på anden måde har været involveret i terrorsager, og at et af disse medlemmer ydermere er tiltalt for at facilitere kommunikation for tre medlemmer af Islamisk Stat på sociale medier.

Derudover er ministrene blevet bedt forholde sig til, at organisationen "Team Dawah" tilsyneladende sympatiserer med Islamisk Stat, og at der er et sammenfald i personkredsen med organisationer som Kaldet til Islam og Millatu Ibrahim, hvis medlemmer har haft forbindelser til radikaliserede muslimer i Storbritannien.

Endelig er ministrene blevet bedt redegøre for om de finder det betryggende, at en organisation som "Team Dawah", der tilsyneladende sympatiserer med Islamisk Stat, bedriver opsøgende arbejde blandt unge indvandrere og efterkommere og har over 3.000 følgere på Facebook, og hvilke initiativer agter ministrene at tage i den forbindelse.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Schwaner
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail