Retsudvalget
afholder ekspertmødet for at sætte fokus på
offentlige myndigheders indgreb i og omkring borgeres ejendom og
virksomhed, og for at belyse hvorvidt processerne kan forenkles og
ensartes for at styrke borgernes
retssikkerhed. Ekspertmødet afholdes i
forlængelse af Folketingets behandling af beslutningsforslag
B 84 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v.
Gennem oplæg
fra eksperter, myndigheder og borgere skal ekspertmødet
bl.a. belyse svaghederne og styrkerne ved det nuværende
ekspropriationssystem med fokus på borgerens retssikkerhed,
grænsen mellem ekspropriation og erstatningsfri regulering,
konsekvenserne af erstatningsfri regulering, påvirkningen af
lokalområder og begrænsningerne for borgere og
virksomheder.
Til
ekspertmødet vil der være oplæg fra:
- Håkun Djurhuus, advokatpartner, Lundgrens, tidligere
formand for Ekspropriationsudvalget
- Christina Kirk Mizzi, specialkonsulent, Landbrug &
Fødevarer, SEGES
- Rolf Johnsen, Kontorchef, Region Midtjylland
- Kim T. Rasmussen, Beboer i arealreservation
Transportudvalget er
inviteret til at deltage i ekspertmødet.
Programmet for
ekspertmødet kan ses
her.
Baggrundsmateriale
Se
beslutningsforslag B 84 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation
m.v.
her.
Se
Ekspropriationsudvalgets betænkning 1569 (2018) om
"Ekspropriation efter planloven"
her.
Tilmelding
Ekspertmødet
er åben for alle, men tilmelding er nødvendig
(også for pressen). Der er begrænset antal pladser til
ekspertmødet, og pladserne vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Tilmelding kan ske
her.
Bemærk at der
er sidste tilmeldingsfrist til ekspertmødet den 12. oktober
kl. 12.
Gæster i
Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i
besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det
anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden
ekspertmødet starter.
Ekspertmødet
tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside
her. Den vil også kunne findes efterfølgende under
"TV fra Folketinget".