Høring om Scandinavian Star
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 21-10-2020
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 16.00
Lokale: Landstingssalen, Christiansborg
Folketingets Retsudvalg afholder en høring om Scandinavian Star-sagen. Høringen finder sted onsdag den 21. oktober 2020 kl. 13.00-16.00 i Landstingssalen, Christiansborg.

Branden på passagerfærgen Scandinavian Star fandt sted natten til den 7. april 1990 og kostede 159 mennesker livet. Branden er fortsat uopklaret.

Folketinget har gennem årene beskæftiget sig med sagen gennem folketingsspørgsmål, samråd, foretræder, forespørgselsdebatter og lov- og beslutningsforslag. Senest har et flertal i Folketinget anmeldt en forespørgsel, som forventes at blive afholdt i Folketingssalen løbet af efteråret 2020: "Hvad kan regeringen oplyse om status for opklaringsarbejdet af mordbranden på »Scandinavian Star«, hvor 159 personer blev dræbt, og i forlængelse heraf redegøre for, hvad regeringen agter at gøre, for at en opklaring kommer nærmere?" Link

Formålet med Retsudvalgets høring er primært at give medlemmerne af Folketinget en orientering om Scandinavian Star-sagen som grundlag og forberedelse til den kommende forespørgselsdebat. Høringen vil indeholde en gennemgang og beskrivelse af sagen, og vil derudover omhandle de uafklarede elementer i sagen og hvilke muligheder, der er for at igangsætte en ny undersøgelse.

Programmet kan ses her.

Baggrundsmateriale til høringen findes her og her.

Pga. covid-19-situationen er der meget få tilhørerpladser, som er reserveret til overlevende, pårørende og pressen. Interesserede kan kontakte sekretariatet på [email protected] senest fredag den 16. oktober 2020. Det er desværre ikke muligt for andre, at være tilhørere under selve høringen, men det er i stedet muligt at følge høringen direkte og forskudt via tv-transmissionen på Folketingets hjemmeside: Link.


Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sofie Lundgaard Holck
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Christina Marie Amann
3337
Send e-mail
Sideansvarlig: