Åbent samråd om bedrageri og svindel på internettet
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 07-02-2017
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 14.45
Lokale: 2-080
Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) i åbent samråd om bedrageri og svindel på internettet. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 7. februar 2017 kl. 14.00 i vær. 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for de forskellige typer af bedrageri på internettet og udviklingen i antal og indhold af sagerne.
Udvalget har ligeledes bedt ministeren om at redegøre for, hvor borgere, der har været udsat for svindel på internettet kan få hjælp, herunder regeringens holdning til, hvordan ofre kan hjælpes bedre end det sker i dag.

Udvalget har endvidere bedt ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at bekæmpe bedrageri på internettet, herunder politiets indsats i forhold til at opdage, efterforske og retsforfølge personer eller virksomheder, behovet for strafskærpelse samt muligheden for forebyggelse.

Samrådsspørgsmål AH-AJ er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Schwaner
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail