Åbent samråd om besparelser i statsforvaltningerne
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 29-10-2009
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: S-092
Retsudvalget har kaldt justitsminister Brian Mikkelsen og indenrigs- og socialministeren Karen Ellemann i samråd om besparelser i statsforvaltningerne. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 29. oktober 2009 i lokale S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 15.00.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, om det er ansvarligt at skære 20 mio. kr. i statsforvaltningernes budgetter for 2010 under hensyn til statsforvaltningernes opgavevaretagelse vedrørende forældremyndigheds- og samværssager samt i betragtning af, at den samlede sagsmængde i de fem forvaltninger er vokset fra 200.000 sager i 2007 til 250.000 i 2008 og steget med yderligere 15 pct. i første halvår af 2009.

Endvidere har udvalget bedt ministrene redegøre for, om de varslede besparelser og den heraf afledte reduktion i årsværkene betyder, at statsforvaltningerne må skære ned på tværfagligheden i forældremyndighedssager og de samværssager, som ikke indgår i det selvstændigt satspuljefinansierede projekt.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Retsudvalget Karina Lorentzen (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Schwaner
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail