Udvalget har bedt erhvervsministeren redegøre for, om en
lukning af muslingefiskeriet i Limfjordens Natura 2000
områder strider imod aftale om Danmarks Havplan fra 7. juni
2023. Af Danmarks Havplan fremgår det nemlig i nr. 38, at
»tilgangen til sameksistens, der indføres i
reguleringen af de almindeligt beskyttede havstrategiområder,
svarer til den gældende ret i Natura 2000-områder, som
udgør langt hovedparten af beskyttede områder på
havet, og som følger EU-reglerne herfor. Der ændres
ikke på reguleringen af Natura 2000-områderne, og der
kan fx fortsat fiskes muslinger i Natura 2000-områderne i
Limfjorden«.
Derudover har udvalget har bedt ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri om at redegøre for konsekvenserne af den
bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. maj 2025, og
som de facto indebærer en lukning af muslingefiskeriet i
Limfjordens Natura 2000-områder fra den 1. juli 2025.
Derudover ønsker udvalget svar på, om det er i
overensstemmelse med god demokratisk skik at indføre
bekendtgørelser, som strider mod den politiske aftale om
Havplanen af 7. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Bøgsted (DD) og Kim Edberg Andersen (DD).