Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad der
ligger bag, at bifangsterne af en lang række arter er
øget markant efter, at der blev indført elektronisk
monitorering af jomfruhummerfiskeriet i Kattegat, herunder om dette
kan skyldes en reduktion i ulovligt udsmid. Herudover har udvalget
bedt ministeren om at svare på, om det efter ministerens
opfattelse er hensigtsmæssigt at gøre ordningen med
elektronisk monitorering af fiskeriet i Kattegat frivillig,
så eventuelle brodne kar blot kan undlade at være med,
når nu Fiskeristyrelsens evalueringen af ordningen synes at
indikere, at elektronisk monitorering har fungeret godt og kan have
reduceret forekomsten af ulovligt udsmid af bifangster ret markant.
Der henvises til rapporten "Elektronisk monitorering af
jomfruhummerfiskeriet i Kattegat, Fiskeristyrelsen, 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl
Valentin (SF).