Åbent samråd om de miljømæssige konsekvenser af Lynetteholmprojektet
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 05-05-2022
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 11.45
Lokale: 1-133
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt transportminister Trine Bramsen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om de miljømæssige konsekvenser af Lynetteholmprojektet. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 5. maj 2022, 5 min. efter afstemninger i Salen, dog tidligst kl. 10.15 i værelse 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene om at give en status på de vurderinger, som man på et samråd den 28. oktober 2021 lovede at sætte i værk for at undersøge alternative løsninger til klapning af slam i Køge Bugt fra Lynetteholm-projektet, og samtidig redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til henvendelsen fra Sveriges klima- og miljøminister, Annika Strandhäll, hvor Sverige beder Danmark om at stoppe klapningen af forurenet slam i Køge Bugt. Herudover har udvalget bedt ministrene redegøre for, hvorvidt miljøundersøgelserne i forbindelse med Lynetteholmprojektet og klapningen af slam i Køge Bugt har taget højde for en samlet miljøpåvirkning af bugten fra også andre miljøpåvirkende aktiviteter i området, herunder f.eks. opsætning af vindmøller, kabelnedgravning, udledning af spildevand m.v. Hvis dette ikke er tilfældet, har udvalget spurgt, om ministrene så vil foranledige en sådan samlet miljøundersøgelse. Endelig har udvalget bedt miljøministeren redegøre for den nuværende og den forventede fremtidige miljøtilstand i Køge Bugt.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail