Åbent samråd om at skabe det bedst mulige grundlag for at beslutte fremtidig minkproduktion i Danmark
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 14-12-2021
Starttidspunkt: 17.00
Sluttidspunkt: 18.00
Lokale: 2-080
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt fødevareminister Rasmus Prehn (S) i samråd om at få Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) til snarest at igangsætte en undersøgelse af, hvordan man kan reducere risikoen ved minkproduktion i Danmark. Samrådet er åbent og finder sted tirsdag den 14. december 2021, 5 min. efter 1. behandling af B 18, dog tidligst kl. 17.00, i værelse 2-080 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til at få Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) til snarest at igangsætte en undersøgelse af, hvordan man kan reducere risikoen ved minkproduktion i Danmark efter dvaleperiodens ophør. DK-VET foretager risikovurderinger ud fra et helhedssyn på sundhed for dyr og mennesker og dermed skabes det bedst mulige beslutningsgrundlag. Risikovurderingen kan foretages frem til foråret, så SSI i løbet af vinteren opnår større viden og erfaring med pandemien parallelt med at den veterinære risiko vurderes.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Thomas Danielsen (V) og René Christensen (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Camilla Brask Lentz
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Anna Steen Tvergaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail