Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan
udspillet til regeringens havstrategi lever op til EU's
målsætning om, at mindst 10 pct. af havet skal
være urørt. Udvalget har endvidere bedt ministeren
redegøre for, hvorledes fuglebeskyttelsesområder kan
tælles med til at opfylde EU's krav om, at mindst 30 pct. af
havet er beskyttet, sådan som det er gjort i regeringens
udspil til havstrategi, idet fuglebeskyttelsesindsatser ikke kan
betragtes som en indsats til beskyttelse af havbunden i disse
områder. Spørgsmålet henviser til nyheden
"Regeringen vil beskytte havets vilde natur" fra
Miljøministeriet den 26. marts 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob
Jensen (V) og Martin Lidegaard (RV).