Udvalget har bedt de to ministre redegøre for, hvordan
regeringen kan begrunde aflivningen og det midlertidige forbud mod
hold af mink i hele Danmark med, at forsat minkavl indebærer
en betydelig risiko for folkesundheden, når
Fødevarestyrelsen frem til den 19. november 2020 ikke har
fundet smittede besætninger på Sjælland, Lolland
Falster og Fyn.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
René Christensen (DF).
Udvalget har desuden spurgt sundheds- og ældreministeren, om
ministeren - med den viden der foreligger i dag - mener, at det er
sundhedsmæssigt uforsvarligt at lade en del af avlsdyrene
overleve, når WHO ikke anbefaler at slå alle mink
ihjel, når Lægemiddelstyrelsen ikke frygter for en
vaccine, og når danske førende eksperter ligeledes
heller ikke frygter for minkmutationerne.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Larsen (KF).
Samrådet er en del af udvalgsbehandlingen af lovforslag nr. L
77 (Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
af mink).