Udsat: Åbent samråd om sagsbehandling af minivådområdeprojekter
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 11-11-2020
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 15.00
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) i samråd om sagsbehandling af minivådområdeprojekter. Samrådet finder sted onsdag den 11. november 2020 kl. 14.00-15.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Udvalget har spurgt om ministeren mener, det er rimeligt, at landmænd må vente i 1-2 år på at få udbetalt de penge til minivådområdeprojekter, de har fået tilsagn om, og som allerede er brugt til at betale f.eks. entreprenører, landmålere og materialer. Udvalget har desuden spurgt, om ministeren vil sørge for, at der hurtigst muligt oprettes en mulighed for at klarmelde minivådområderne via et manuelt sagsbehandlingsspor og dertil sikre, at sagsbehandlingstiden speedes op, så yderligere forsinkelser undgås, pengene udbetales, og minivådområdernes effekt bogføres.
Udvalget henviser i spørgsmålene til artiklen »IT-system blokerer for udbetaling til minivådområder: "De pisser på os"« fra Landbrugsavisen den 19. september 2020 (www.landbrugsavisen.dk/it-system-blokerer-udbetaling-til-minivådområder-de-pisser-på-os).

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), Anni Matthiesen (V), René Christensen (DF), Lise Bech (DF), Per Larsen (KF), Egil Hulgaard (KF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).

Kontakt
Udvalgssekretær
Anne Kathrine Nedergaard
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Morten Villumsen
3337 3617
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail