Åbent samråd om udbetaling af tilskud på landbrugsområdet
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 17-06-2020
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.00
Lokale: S-092 og via Teams
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) i samråd om udbetaling af tilskud på landbrugsområdet til bl.a. til naturpleje, miljøteknologi, moderniseringsstøtte og privat skovrejsning. Samrådet finder sted onsdag den 17. juni 2020 kl. 13.00-14.00 i vær. S-092 på Christiansborg.

IT-problemer i Landbrugsstyrelsen har i fem måneder forsinket udbetalingen af tilskud til naturpleje til tusindvis af landmænd, jf. artiklen »Naturplejere har efter fem måneder ikke fået en krone udbetalt - "En farce", mener L&F« fra LandbrugsAvisen den 6. maj 2020 (www.landbrugsavisen.dk/naturplejere-har-efter-fem-måneder-ikke-fået-en-krone-udbetalt-en-farce-mener-lf). Udvalget har på den baggrund spurgt, om ministeren vil tage initiativ til hurtigst muligt at udbetale de i alt 140 mio. kr. i tilskud til naturpleje for 2019, som landmændene har retmæssigt krav på. Udvalget har desuden spurgt, om ministeren vurderer, at Landbrugsstyrelsens håndtering af udbetaling af støtte forløber tilfredsstillende, herunder tilskudsordningerne til miljøteknologi, moderniseringsstøtte og privat skovrejsning. Og endelig har udvalget spurgt, hvordan ministeren vil sikre, at udbetalinger af tilskud på landbrugsområdet fremover sker rettidigt, og hvornår ministeren forventer, at alle nuværende ansøgninger om støtte fra Landbrugsstyrelsen er færdigbehandlet og udbetalt.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V), Erling Bonnesen (V) og Anni Matthiesen (V).

Pga. risikoen for coronasmitte er det desværre ikke muligt at overvære det åbne samråd som tilhører under selve mødet. Du har dog mulighed for at følge samrådet direkte og forskudt via tv-transmissionen på Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget

Kontakt
Udvalgssekretær
Anne Kathrine Nedergaard
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Morten Villumsen
3337 3617
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail