Åbent samråd om landbrugets samlede udledning af drivhusgasser
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Mødedato: 07-02-2019
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 11.45
Lokale: 2-133
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i samråd om betydningen af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken for landbrugets samlede udledning af drivhusgasser. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 7. februar 2019, kl. 10.30-11.45 i vær. 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvad effekten af klima- og luftudspillet samt fødevare- og landbrugspakken er for landbrugets samlede udledning af drivhusgasser. Samtidig ønsker udvalget, at ministrene forholder sig til, om regeringen kan give en garanti for, at udledningen af klimagasser fra landbruget vil falde, hvis der ikke gennemføres flere tiltag end allerede aftalte indsatser og initiativerne i regeringens klima- og luftudspil.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S) og Jens Joel (S)

Kontakt
Udvalgssekretær
Anne Kathrine Nedergaard
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Morten Villumsen
3337 3617
Send e-mail
Udvalgsassistent
Tommy Jørgensen
3337 5534
Send e-mail