Formålet med høringen er at få belyst de
sundhedsmæssige og sociale aspekter af den nuværende
abortgrænse på 12 uger. I år er det 50 år
siden, at retten til fri og sikker abort blev sikret ved lov i
Danmark. Loven giver kvinder over 18 år ret til fri abort
frem til udgangen af 12. graviditetsuge, mens et regionalt
abortsamråd kan give tilladelse til abort frem til 22.
graviditetsuge.
Under høringen vil der bl.a. være oplæg fra
en række sundhedsfaglige eksperter, som vil belyse
sammenhængen mellem abortgrænsen og muligheden for at
gennemføre sikre aborter. Der vil også være
ekspertoplæg om internationale erfaringer, praksis i
abortsamrådene i forhold til ansøgninger om tilladelse
til senabort pga. sociale og psykiske årsager og oplæg
om erfaringerne med rådgivning af kvinder over og under 18
år.
Se programmet for høringen her.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal
pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Tilmeld dig her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time inden høringen starter. Det er tilladt at optage
lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at
forstyrre høringens afvikling i øvrigt.
Høringen tv-optages og vil blive vist live
her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan
findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden
vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.