Åbent samråd om lovforslag L 115 (Affaldsforbrændingssektoren)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Mødedato: 16-05-2023
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 14.30
Lokale: 1-133
Åbent samråd med klima-, energi- og forsyningsministeren om ministeriets og brancheaktørernes forskellige skøn ift. konsekvenserne af lovforslag nr. L 115 (Affaldsforbrændingssektoren). Samrådet finder sted tirsdag den 16. maj 2023 5 min. efter afstemningerne i Folketingssalen, dog tidligst kl. 13.30 i værelse 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren forklare, hvorfor ministeriets skøn om, at lovforslag nr. L 115 vil medføre CO2-reduktioner, er anderledes end f.eks. Klimarådet og CONCITO.

Endvidere har udvalget bedt om ministerens forklaring på, hvorfor ministeriet skønner det modsatte af brancheaktørerne, som kritiserer den præsenterede model for konkurrenceudsættelse i lovforslag nr. L 115 for at medføre, at de mest miljøvenlige værker lukker.

Udvalget har desuden stillet 2 spørgsmål til ministeren til skriftlig besvarelse forud for samrådet.

Samrådsspørgsmål A og B og de 2 spørgsmål til skriftlig besvarelse er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (ALT)"

Kontakt
Udvalgssekretær
Mathias Mæhle
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Mille Sofie Brandrup
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail