Åbent samråd om manglende supplerende kriminalitetstjek
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Mødedato: 01-06-2023
Starttidspunkt: 11.00
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: 1-117
Åbent samråd med udlændinge- og integrationsminister om manglende supplerende kriminalitetstjek. Samrådet afholdes torsdag den 1. juni kl. 11.00 i vær. 1-117 på Christiansborg.

Udvalget har bedt udlændinge- og integrationsministeren redegøre for hvordan det i Indfødsretskontoret kunne forekomme, at medarbejdere i januar 2021 egenrådigt og uden at involvere ministeren og indfødsretsaftalekredsen kunne beslutte, at de ikke længere gad at prioritere opgaven med de systematiske supplerende kriminalitetstjek af de personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Ministeren er endvidere blevet bedt om, at redegøre for hvilke konsekvenser de manglende tjek har haft, herunder for om der er indtrådt forældelse efter straffelovens kapitel 11 eller andre hindringer for frakendelse i sagerne som følge af ministeriets manglende kriminalitetstjek. Samt hvilke typer kriminalitet begået forud for og efter tidspunktet for naturalisation er der blevet begået af de personer, der er sluppet gennem nåleøjet og ikke er blevet udsat for systematisk, supplerende kriminalitetstjek.
Desuden har udvalget bedt ministeren tilkendegive, at ministeren vil sikre, at der altid fremover sker systematiske supplerende kriminalitetstjek.

Samrådsspørgsmål C-E er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Kristian Bøgsted (DD).

Kontakt
Udvalgssekretær
Nikolaj Nordby Thøgersen
3337 5507
Send e-mail
Udvalgssekretær
Marianne Treumer Ammitzbøll
3337 3637
Send e-mail
Udvalgsassistent
Cecilie Thorud
3337
Send e-mail

IFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Samrådsspørgsmål D