Samrådet, hvor udvalget havde bedt ministeren om at
redegøre for, hvorfor hun valgte at besøge
Ærø på et tidspunkt, hvor Forsvaret stod foran
en stor evakueringsopgave i Afghanistan, blev ikke afsluttet, da
afholdelsen af det blev påbegyndt den 17. september.
Udvalgets medlemmer tilkendegav ved udløbet af den afsatte
tid at have flere opfølgende spørgsmål til
ministeren. Når samrådet genoptages den 11. november,
vil det derfor ske ved, at der gås direkte til
spørgsmål fra udvalgets medlemmer.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske
fra Lars Christian Lilleholt (V) og Michael Aastrup Jensen (V)