Udvalget har blandt andet bedt ministeren redegøre for
hvilken behandling af civile afghanere, som er såret i
forbindelse med ISAF-soldaters kamphandlinger, der bliver foretaget
på felthospitalet. Samrådet er åbent for alle og
finder sted onsdag den 2. december 2009 i værelse PRO-D
på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 8.00.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske af Kamal Qureshi (SF). Kamal Qureshi er ikke medlem af
Forsvarsudvalget men er skiftet ind til samrådet.
Alle samrådsspørgsmålene kan downloades i boksen
til højre - samrådsspørgsmål E, F og
G.
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et
begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt
pressen. De øvrige pladser går efter "først til
mølle princippet". Hvis man ønsker at overvære
det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat
på tlf. 33 37 37 81 eller via mail ([email protected])
senest tirsdag den 1. december kl. 16.30. For gæster, der
kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af
sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det
kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at
forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere
kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.