Åbent samråd om transparens i regeringens økonomiske politik
Udvalg: Finansudvalget
Mødedato: 01-03-2024
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 13.00
Lokale: 2-011
Finansudvalget har kaldt finansminister Nicolai Wammen (S) i samråd om transparens i regeringens økonomiske politik. Samrådet finder sted fredag den 1. marts 2024 kl. 13.00 i lokale 2-011 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren svare på, om der vil blive taget initiativ til at offentliggøre en oversigt, der forklarer sammenhængene mellem udgifter og indtægter år for år fra de enkelte initiativer i regeringens 2030-plan "DK2030 - Danmark rustet til fremtiden", november 2023. Spørgsmålet er blevet bragt op på baggrund af, at en række repræsentanter fra det danske finans- og erhvervsliv har efterspurgt mere åbenhed om finanspolitiske planer. Der henvises til debatindlægget "Regeringens manglende åbenhed om finanspolitiske planer er et demokratisk problem" bragt i Børsen den 19. december 2023.

Udvalget har også bedt ministeren svare på, om det er fordrende for en god offentlig debat om regeringens økonomiske politik, at der ikke er blevet præsenteret en sådan oversigt.

Derudover ønsker udvalget svar på om, det er fordrende for den demokratiske debat om samfundsøkonomiske beregninger i Finansministeriet, at offentligheden ikke har adgang til den data og de modeller, som ligger til grund for Dagpengemodellen.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Mads Fallesen
3337 3642
Send e-mail
Udvalgsassistent
Aicha Esdam
3337 5548
Send e-mail