Åbent samråd om hvidvasksagen i Danske Bank
Udvalg: Erhvervsudvalget
Mødedato: 15-05-2025
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 14.30
Lokale: 2-145
Folketingets Erhvervsudvalg har kaldt erhvervsminister Morten Bødskov (S) i samråd om hvidvasksagen i Danske Bank. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 15. maj 2025 kl. 13.30 i vær. 2-145 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om han ikke finder det skadeligt for tilliden til det finansielle tilsyn, at der eksisterer et parallelt system, hvor en privat virksomhed i praksis kan undersøge sig selv, som det var tilfældet med Danske Bank.
Udvalget ønsker desuden ministerens vurdering af, om han ikke finder det problematisk, at centrale oplysninger fra advokatfirmaet Bruun & Hjejles rapport om Danske Banks ledelse i forbindelse med hvidvasksagen i 2017 er blevet forholdt offentligheden.
Endelig ønskes ministerens overvejelse af, om hvidvasksagen i Danske Bank (2017-2018) bør give anledning til at revurdere reglerne for bestyrelsesmedlemmers juridiske ansvar i forhold til at identificere og vurdere strategiske risici og muligheder i lignende sager.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail