Åbent samråd om undtagelsen i EU-straftoldsbestemmelser for stål forarbejdet i Kina og danske vindmølleproducenters konkurrencesituation
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Mødedato: 23-04-2019
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 13.30
Lokale: 1-133
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (KF) i samråd om undtagelsen i EU's straftoldbestemmelser for stål forarbejdet i Kina og betydningen heraf for danske vindmølleproducenters konkurrencesituation. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 23. april 2019, kl. 13.30 i lokale 1-133.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at redde danske virksomheder, der bliver udsat for kinesisk statssubsidieret konkurrence på vindmølletårne, henset til at EU har indført en antisubsidie-told og en anti-dumpingtold på forskellige uforarbejdede typer stål fra Asien, men ikke på færdigproducerede ståltårne til vindmøller, der netop bliver subsidieret af den kinesiske stat.

Derudover har udvalget bedt om ministerens holdning til EU-Kommissionens udtalelse om, at man ikke vil tøve med at igangsætte en undersøgelse, såfremt EU-Kommissionen får en anmodning fra en medlemsstat, fordi "Kommissionen er klar til at beskytte EU-selskaber, der lider som følge af unfair handelspraksis".

Endelig er ministeren bedt om at redegøre for, hvorfor ministeren ikke vælger at lade departementet fremsætte sagen over for EU-Kommissionen og at involvere sine kollegaer i de andre EU-lande, der oplever den samme urimelige konkurrence.

Samrådsspørgsmål BE-BG er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Tina Grønlund
3337 5552
Send e-mail
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail