Åbent samråd om vaccinationsprogrammet og corona-relaterede udgifter m.m.
Udvalg: Epidemiudvalget
Mødedato: 09-06-2021
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 15.00
Lokale: 2-080
Folketingets Epidemiudvalg har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd. Samrådet finder sted onsdag den 9. juni kl. 14.00.

Ministeren er blevet bedt om at redegøre for, om ministeren finder kritikken af vaccineforsinkelse rimelig, og hvordan ministeren vil håndtere situationen, hvis der sker yderligere forsinkelser i leverancer af vacciner.
Ministeren skal også svare på, hvor lang tid vaccinationsprogrammet forventes at blive udskudt på grund af beslutningen om at tage de to vacciner ud af programmet.
Ministeren skal herudover svare på, hvor mange liv der forventes at blive reddet fra at dø af bivirkninger fra de to vacciner på grund af beslutningen om at tage dem ud af vaccinationsprogrammet. Og hvor mange der forventes at dø ekstra af covid-19 på grund af forsinkelsen i vaccinationsprogrammet.
Endvidere har udvalget bedt ministeren redegøre for omkostningerne for statskassen og tabt BNP i 2021 ved fortsatte daglige massetests, restriktioner og andre væsentlige corona-relaterede udgifter, hvis det antages, at restriktioner og nedlukning forlænges med det samme antal uger, som vaccinationsprogrammet bliver forlænget.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Per Larsen (KF) og Rasmus Jarlov (KF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Jørgen Nielsen
3337 5528
Send e-mail
Udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Hanne Schmidt
3337 5538
Send e-mail